Ved psykolog Kristine Mikkelsen og psykolog Iben Waagepetersen
Kurset henvender sig til dig, der har hørt om eller måske er begyndt at snuse lidt til Schematerapi, og som ønsker at få et dybere indblik i teorien og metoderne.
Der vil både være teoretisk gennemgang og en demonstration af de mest anvendte metoder, samt enkelte praktiske øvelser.
Schematerapien er en videreudvikling af den kognitive terapi, med elementer fra bl.a. det psykodynamiske felt og gestaltterapi. Den fokuserer på de dybereliggende kerneantagelser og personlighedsmønstre (såkaldte schemaer), som er dannet gennem oplevelser og erfaringer fra barndom og ungdom, og som giver udfordringer i nutiden.
Gennem kurset får du kendskab til Schematerapiens teoretiske og kliniske grundlag og du vil kunne begynde at identificere og konceptualisere tidlige maladaptive schemaer og modes samt få kendskab til de centrale oplevelsesorienterede interventioner og kunne udarbejde en sammenhængende schematerapeutisk caseformulering.
Kristine Mikkelsen, autoriseret klinisk psykolog, specialpsykolog i psykiatri, specialist i psykoterap og certificeret i Schematerapi på avanceret niveau. Gennemførte diplomuddannelse i Schematerapi i 2010 og har praktiseret Schematerapi siden. Gennemførte specialistuddannelse i Schematerapi i 2021-2023. Har arbejdet med Schematerapi i både gruppe og individuelt, i psykiatrien samt i privat praksis.
Iben Waagepetersen, autoriseret klinisk psykolog og certificeret i Schematerapi på standard-niveau. Gennemførte grunduddannelsen i Schematerapi i 2010 og har praktiseret Schematerapi siden. Gennemførte specialistuddannelse i Schematerapi i 2021-2023. Har arbejdet med Schematerapi i både gruppe og individuelt, i psykiatrien samt i privat praksis.
Datoer: 12-13. marts 2027
Målgruppe: Læger og psykologer, med mulighed for max 25% deltagelse af andre faggrupper.
Deltagerantal: Maks. 10 deltagere. Kurset gennemføres ved min. 4 deltagere.
📍 Kursussted
Praksisfællesskabet i Nørregade
Nørregade 5D, 1. sal
7100 Vejle.
Forventede godkendelser i Dansk Psykologforening
Psykopatologi, specialiseringsmodulet under intervention, 12 timer i emneområde: - 13.4.4.2.3. Behandling
Øvrige specialistuddannelser: Tværgående modul, 6 timer.
Kontakt os på schematerapi.kurser@protonmail.com Tilmeldingen er personlig og bindende. Det betyder, at beløbet ikke kan refunderes, hvis du bliver forhindret i at deltage, men du må gerne give din plads til en anden.
Tilmeldingsfrist: Senest 15. februar 2027
4.400,- inkl. fuld forplejning (inkl. moms).